Alle forekomster
↩ Umiddelbart efter indfinder en af disse ynkelige poeter sig og digter om, hvordan hans længsel efter saligheden næres af, at han har lukket sig ude fra den. Med sjælens bifald håner Mefistofeles poeten for at 154 være inkonsekvent og for at hige efter at sidde med bar ende på en vandkold sky og trutte i trompet.