↩ Begrundelsen er rent idemæssig. Han flygter mod nord for at finde varige værdier i et nyt land. Optakten med fugleflugten (I, Vi reise) er som en firetrinsraket: med storken, hans digtnings hjemlige favorit, kan vi nå Skåne, der ser ud som Danmark; med svalen længere op til bøgeskovens grænse; med mågen videre ud over skærgårdens klippeøer; men med svanen, livsfornyelsens fugl, endnu højere mod fjeldenes evige sne og midnatssolens rige. Færden var faktisk planlagt helt til Haparanda, og omtalen af den yderste grænseegn hvortil forfatter og læser ikke når, røber længslen mod tidens overvindelse. Sluttelig påkaldes Sverige selv som et udødelighedsland, hvor oldtidens aser vandrede ind, og hvor store navne som Linné og Karl XII er sikret uforgængeligt ry - tilligemed Jenny Linds sang! En anden hemmelig dragning.