↩ I et lille appendix fra Djurgården (XII) dominerer kunsten med gentagen betoning af efterlivet. Billedhuggeren Byströms villa viderefører antikken, men hans buste af den »nordiske Improvisator« Bellman viser den der med geni og gratie kunne fæstne sin samtids genrebilleder i endnu levende sange. De to valgte Fredmancitater sigter begge på døden, og Bellmans grav er ukendt og glemt, men en maler opfordres til at forevige hans muse som en flagrende mænade, en punchens Anadyomene.9