↩ Det er rettet til »min Erindrings Rose«, hvad der i rejsestykkernes symbolsprog betyder kærlighedsmindet. Men der kan også være en anden dulgt adressat. Toner og sang havde lydt i det forrige fra Dalbønderne, mens de ryddede vej eller drog til sæteren »hvor Folkesangen springer frem«. Den svenske folkesangs fortolker var Jenny Lind, der havde kåret ham som sin »broder«, men afvist ham som frier. Selvom fornuften kunne pege på hans videreliv 155 som kunstner og troen vise på hans efterliv som menneske - for hjertet var kvinden det afgørende, alt andet ligegyldigt og »dødt«, som verset slutter.