↩ Bogens usædvanlige form bevirkede at anmeldelser var forbeholdne. Flyveposten 23/5 1851 savner oplysninger om landets politiske, merkantile og agrikulturelle forhold, og Kjøbenhavnsposten 20/6 finder at sagn og historisk stof tynger fremstillingen, og at eventyrstilen virker trættende; det norske tidsskrift Idun for juli 1851 ser det hele som flygtige arabesker i Andersens maner og »sukker forgjeves efter en Draabe Virkelighed i dette Fantasiens uoverskuelige Hav«. Man havde kort sagt forventet en solid turistfører, og nærmere i denne retning blev da også de følgende rejseskildringer fra Spanien og Portugal. Derimod hører Sverigesbogen til den subjektive eller symbolske rejsegenre, indvarslet 161 med Laurence Sternes Sentimental Journey fra 1775 og i Danmark med Jens Baggesens Labyrinten fra 1792-93. Andersen havde selv dyrket denne blandingsform med sin debut Fodreise og delvis også med den følgende Skyggebilleder. Men først i Sverigesrejsen forsøger han at meddele et eksistentielt budskab og formulere et tilkæmpet livssyn. Dette faldt til gengæld de ældre romantiske digterkolleger, Carsten Hauch og B.S. Ingemann, for brystet, især hans tilnærmelse til den ørstedske naturvidenskab og nutidens teknologi.