Hauch, Carsten En polsk Familie: 1-2. - 1926

BEMÆRKNINGER.

Grundlaget for nærværende Udgaves Tekst er Førsteudgaven af 1839; dennes Stavemaade og Tegnsætning er fulgt, dog er ligefremme Trykfejl og fejlagtig Interpunktion rettet, enkelte Inkonsekvenser i Retskrivningen er fjærnede, saaledes at en ensartet Stavemaade af Ordforraadet i det store og hele er gennemført; hvor der har været Tvivl om et Ords Form, har Molbech Dansk Ordbog 1833 været afgørende for Valget. Der er anvendt enkelte Anførselstegn, hvor Originalen bruger dobbelte; en Spærring er et enkelt Sted erstattet af en Kursivering; og hvor Originaludgaven har latinske Typer, har nærværende Udgave Kursivering. En Liste over Tekstrettelser findes paa Bogens sidste Sider.