↩ Da den unge de Potter var gaaet, troede jeg ikke længer, at Skjæbnen var i Gjæld til mig for noget Miskjendt eller Upaaskjønnet i mig. Det syntes mig, at jeg stod langt tilbage for ham, at saadan som han maatte det unge Menneske see ud, der skulde være Skjæbnens Yndling - uden at jeg kunde give anden Grund derfor end den Kjendsgerning, at han i nogle Minutter var ble ven begunstiget af Tilfældet.