↩ Og afbrudt, uordentlig og stødvis fortalte Mølleren hele sin Lidenskabs Historie: - hvorledes den først havde sneget sig om i det Skjulte, vakt Christines Mistanke, forgiftet hendes Liv og maaske voldet hendes Død; - hvorledes han var vaklet frem og tilbage mellem Hanne og Lise, den gode og den onde Engel, hende, han vilde elske, og hende, han elskede - bestandig paany indfangen af Lise og ægget af Skinsyge og Mistanke mod Jørgen. Han mindedes den Søndag i November, da han saa villig lod lille Hans blive ude hos dem om Aftenen og selv styrtede hjem gjennem Skoven som et vildt Dyr med den ene vanvittige Tanke at forføre Lise. Og saa kom den anden Novemberdag - Fredagen derpaa - da han lovede hende Ægteskab, og tog ind til dem for at tage Afsked med det Sted, hvor han havde været lykkeligst og med de Venner, han havde kjærest, og da det skete om Aftenen.