↩ Men det, man elsker, vil man saa gjerne forstaae, og forstaaes af, man vil slutte sig dertil, og leve sit Liv ikke i sig selv, men i det. Det er dette jeg mener med det frie aandelige Samliv, der skulde træde istedetfor vore kjedsommelige, unaturlige selskabelige Forhold, hvori Folk drives sammen, for igjen at adskilles ved Etikettens Skjærmbrædt, der opstilles imellem hver Enkelt, saa man kan sige om den man taler med: »Sie ist nah, und ewig weit!« Om det kan kaldes Sammenkomster veed jeg ikke - Samliv er det ikke! Samliv bestaaer ikke heller i at man samles i et Caffeselskab for at afhandle »chronique scandaleuse«, ikke engang i at Damerne maale hinanden med spodske og udfordrende Blik fra Top til Taa, paa Østergade. Men hvad er da Samliv? Det er den Samvirken i Aanden, den gjenstdige Hengivelse til hinanden, som bliver en naturlig Følge, naar man har samme Formaal: det Gode, og samme Fjende: det Slette.