↩ Det vilde være langt lettere for mig, at gjøre mig forstaaelig for Eder, dersom det var første Gang, jeg prøvede derpaa, end nu, da der er saameget af hvad jeg har yttret, blevet galt opfattet; thi naar en Misforstaaelse engang finder sted, er det vanskeligt at tilintetgjøre den, og hvert Ord, som figes i denne Hensigt, kan ligesaa let slynge Knuden fastere, som bidrage til at løse den. Dog, hvad det egentlig kommer an paa, er om man vil forstaae, om man ønsker at opgive sin forudfattede Mening, for at faae noget bedre istedet, eller om man egensindigt holder fast ved den, fordi man heller vil troe Ondt end Godt om andre Mennesker i Almindelighed, og om den i Særdeleshed, som paa en eller anden Maade har draget Opmærksomheden til sig. Disse pleier Bagtalelsen, eller for at bruge et mildere Udtryk, Snakkelysten at betragte som sit lovligt hjemfaldne Bytte, hvilket, den hverken med List, Magt eller gode Ord lader sig fravriste. Selv om saa var, kunne I være ganske rolige! Om I end lære at see mig i et bedre Lys, 12 om I end fatte en Slags Godhed for mig, bliver der altid nok tilbage at snakke om, og min Personlighed vil altid frembyde Stof nor for Eders uskyldige Morskab. Dog, jeg vil selv heller troe det Første end det Sidste, jeg vil komme Eder imøde med den Overbeviisning, at I gjerne give Slip paa Eders forudfattede Mening, for at gaae ind paa min Betragtningsmaade. Der kan kun vindes, aldrig tabes, ved at opsætte en overilet Dom. Jeg vil derfor gaae nærmere ind paa de forskjellige Ankepuncter, som hyppigst ere rettede imod mig.