Fibiger, Mathilde Uddrag fra Et Besøg

Og kun den feige Meningsløshed, eller den letsindigste Tankeløshed kan nægte at det er vilkaarligt, urimeligt, ja grammatikalsk urigtigt at ville conjugere Undtagelserne efter Regelen. Det er at benægte deres Idenditet, og saaledes at benægte Vorherres med det Samme, da 58 det dog er ham, der har skabt dem. Troe I at han har taget Feil, at det var i Distraction, han frembragte dem, da er det smukt at I komme ham tilhjælp ved at tilintetgjøre den Forskjel der er mellem dem og hans andre Skabninger, ja det er simpelt hen den christelige Kjærligheds Pligt, at skjule - selv Vorherres Synders Mangfoldighed! I antage rimeligviis at han begynder at gaae i Barndom, hvilket hans høie Alder efter al menneskelig Beregning maae tale for, og af puur Ædelmodighed paatage I Eder Formynderskabet over ham paa hans gamle Dage! Det er unægteligt et rørende Bevis paa uegennyttig Opoffrelse, men jeg veed fra paalidelig Kilde at han trods sin stigende Alder, endnu er rask og rørig (han sover ikke engang Middagssøvn) og at der efter al - overmenneskelig Beregning er Udsigt til at han endnu vil staae i sin fulde Manddoms-Kraft, naar vi forlængst ere Støv. Vogt Eder for ham! Til en Tid kan han vel taale Eders »Legen Konge,« men hvis I haandtere for slemt med hans Skabninger kan det vel være at han gjør en hastig Ende derpaa, til liden Slæde for Eder.