↩ Kun i Kjærlighed (den saakaldte!) har hun Lov til at sværme og hengive sig. Derfor forelsker hun sig ogsaa 82 som oftest i den Første og Bedste, som gjør Cour til hende paa et Bal, uden at kjende videre til ham. Det behøves jo ikke heller! Naar hun har en Smule Phantasie kan hun jo selv udstyre ham med alle de Fortræffeligheder nogen Romanhelt har Været i Besiddelse af, og saa spilder hun paa dette Drømmerie, al den Følelse, al den Aandens og Hjertets Rigdom, som kunde gjort hende til en Velsignelse for Verden, hvis hun havde faaet Lov til at hengive sig ganske til Livet, til Naturen, til Menneskeheden. Og hun taler til mig om den kvindelige Værdighed! -