↩ Det er ikke Kjærligheden, jeg bekjæmper. Hvor kunde jeg det, da jeg erkjender den for alt, og alt andet for intet. Forelskelser af den omtalte Slags er det jeg har Affky for, thi det er et Misbrug af Kjærligheden, og jeg kan ikke taale at see den gaae tilspilde paa en saadan Maade, at see en Pige kaste sit Hjerte hen til den første Herre der kommer hende imøde med en Compliment, i den Tro, at nu skal Romanen begynde! Deraf følger Skuffelse, Bitterhed, og Lede til Livet - det skjønne Liv, som selv er den bedste Gjenstand for Kjærligheden! Elsk det, elsk Gud og Menneskene, ja elsk, om Du vil, den Enkelte fremfor Alle, naar det blot er En, som cr Din Kjærlighed værd, et Virkeligt Menneske, som Du kjender og som kjender Dig, istedetfor at spilde Dine Følelser paa en Afgud, som kun existerer i Din egen Phantasie. Vel fandt! Du maa heller elske en Adam 83 Homo, end slet ikke elske, thi ved det Sidste blev Du ham selv liig, men hvorfor skal Kjærligheden faaledes spildes, Saalænge der i den hele Verden og dens store Interesser, i Ideen og Menneskeheden findes en Gjenstand, hvortil vi uden Frygt kunne hengive os, og en viid Virkekreds, hvor vi kunne finde Tilfredsstillelse for vor Kjærligheds dybeste Trang: at gjøre lykkelig. Den, som er trofast mod Utroskaben, begaaer, om end ubevidst, Forræderie mod den evige Troskab, der rører sig mægtigt i Skabningens, saavelsom i Skaberens sjæl, og den, som elsker Ukjærligheden, berøver den evige Kjærlighed sit Hjerte - flukker en Gnist af den hellige Ild, som holder al Skabningen ilive! Derimod en lykkelig jordisk Kjærlighed, der er grundet paa gjensidig Erkjendelse af hinandens Væsen, er ikke Ideen fjendtlig; tvertimod er den det Speil, hvori de see Ideen. Lad hvem der kan og vil, nøies med et saadant Billed! Den, som kjender Originalen, maa smile ved Tanken derom, som den Vorne smiler til harnets Glæde over en Blomst, eller en ny Dukke. Og dog er det samme Følelse, men i en anden Maalestok, der besjæler os: Kjærligheden er deres Idee - Ideen er min Kjærlighed!