Noter og oplysninger
✂ I »Daarers alamodiske Leve-Regler« vil Falster moralisere ad indirekte vej, idet det gode skal fremmes ved ironisk anbefaling af dets modsætning.
✂ Efter oplysningerne i Amoenitates, 2. part, XVI har han lært metoden af et lidet skrift, betitlet Nouvelles Maximes sur l'Education des Enfans, i hvilket forfatteren, uden tvivl den berømmelige Crousazius (d.e. den schweiziske filosof og 87 matematiker Jean-Pierre de Crousaz, 1663-1750) »paa Skrømt tilraader Havesyge, Misundelse, Træskhed, Ondskab og andre Laster som de Ting, der fremfor alt bør alvorligt indprentes i Drengenes, fornemmelig de adeliges, Hjærter«.
✂ Falsters demonstrationsobjekter er en ung adelsmand og hans søster. Men der er en bemærkelsesværdig forskel mellem de to debutanter.
✂ Medens junkeren på forhånd synes disponeret for alskens alamodisk vanart, er frøkenen en gedigen god natur, yderligere sikret i den af moderen, der er en adelskvinde af gammel, prøvet dyd. At frøkenen siges at være junkerens søster, hvorved moderen jo indsættes som vogter og værner også af hans barndom, skal man ikke tage bogstaveligt.
✂ Med frøkenen vises det, hvordan samfundslivet vel udsætter det rene metal for muligheden af forurening, men også, at den ikke nødvendigvis vil blive realiseret, og skulle det ske alligevel, vil hovedparten af skylden falde på samfundet, som det repræsenteres af den kreds af damer, der modtager ingenuen.
✂ Med junkeren vises det derimod, hvorledes den livsvej, der tilbyder sig for en adelig yngling, kan eller vil få en medfødt forurening til at vokse ud til total korruption. Skylden bliver junkerens, idet det ligger i fremstillingen som en stiltiende forudsætning, at han straks vil sige ja til alle betænkelige muligheder.
✂ Af forskellen i holdning til de to debutanter følger, at digteren kommer til at optræde i to forskellige roller.
✂ Medens han i frøkenafsnittet fastholdes som veklagende Jeronimus, føres han i junkerafsnittet ud over denne begrænsning for at blive samfundsrevser af skarp type, idet sidste del af junkerafsnittet (str. 31-40) former sig som en uforbeholden kritik af de indflydelsesrige adelige udbyttere, der trivedes i ly af enevælden.
✂ Det skarpt samfundskritiske ville være trådt stærkere 88 frem, hvis Falster havde vendt om på rækkefølgen af de to afsnit. Idet han slutter med frøkenafsnittets Jeronimusklage, kan han glide tilbage i det traditionelt vedtagne og ende med den appel til sognepræst og capelian, der fører ind i dcn sikre fold.
✂ Titlen: Alamodisk] moderne, som er på moden (fr. å la mode).
1,8:
✂ Pedant] spottenavn til de boglærde studerekammermennesker - uanset, om de i og for sig var pedantiske eller ej.
2,6:
✂ En ung Baron og Greve} junkeren tilhører altså den (overvejende tyskfødte) nye adel, som etableredes 1671 med oprettelsen af grevernes og friherrernes (= baronernes) klasse.
3,2:
✂ Mester] huslærer, informator, jvf. 6,2.
4,1:
✂ kvad] hvorfor. - 4,3: Adel-Veyen] ordspil, idet adelvej også betyder hovedvej, jvf. adskillige provinsbyers Adeleli. Algade). - 4,5: Xenopbon} huslæreren i hans egenskab af vejleder. - Uden status som overordnet blev historieskriveren Xenofon den fremragende fører for de 10.000 grækeres hjemtog fra Persien, ca. 400 f.Kr. -4,6: Overflødig] som besidder en overflod af noget. - Huslæreren gør fyldest, ja mer end det. Men da han antages- at præke moral på den gængse direkte måde, kan Falster, der jo har besluttet sig for ironien, alligevel i næste strofe tilbyde at overtage vejledningen.
5, 3-4:
✂ Folkelig og efter Moden] de to udtryk var ensbetydende: den, der var folkelig, var som andre folk, d.v.s. efter moden. - 5,5: Artighed] fin (selskabelig) dannelse; levemåde. -5,7: Scheffer] tyskeren Johs. Scheffer (1621-79) blev professor i Sverige og dronning Kristinas bibliotekar. Det er uvist, hvilken bog i hans lærde produktion, Falster tænker på.
6,4:
✂ Nomenclator] lærebog i latin med ordene ordnet i betydningsgrupper. - 6,5: Hübners Spørgsmaal] Johan Hübner 89 var en tysk skolemand (1668-1731), hvis »Kurze Fragen« i geografi og historie udkom i talrige oplag. - 6,7-8: See Tydsk og Fransk o.s.v. ...] Edv. Holm (s. 67) og O. Nielsen (s 138) citerer disse linjer som vidnesbyrd om det danske sprogs betrængte stilling. Den sidste tilføjer en brevytring af Hans Gram fra 1736: »Hver Skræder og Skomager forstaar Tydsk«. - 6,8: Skiærslip] plattysk, hvorfra betegnelsen stammer, har foruden Scherenslieper (= saksesliber) også formen scherslip, som Falster bruger og er ret ene om.
6,8:
✂ Soldemager] det er vanskeligt at fastslå, hvilken art håndværker der menes. Ganske vist forklarer ODS med nærv. sted som belæg soldemager som håndværker, der fremstiller sold. Men da det også oplyses, at ordet undertiden sammenblandes med sålemager (= skoflikker), og da »sål« udmærket kan antage lyd- og skriftformen »sold« (se ODS Saal), gives der dermed Chr. Thaarup et vist medhold, når han i sin udgave 1840 hælder til den opfattelse, at Falster har ment sålemager (= skoflikker).
✂ Men hvad enten det er det ene eller det andet, har det samlede udtryk samme ringeagtende klang som Grams: »Hver Skræder og Skomager ...«.
✂ Når Falster i Lat.Skr.Stue 38,2 nævner »en ulærd Soldesetter«, kan der ikke være tvivl om, at han mener den håndværker, som fremstiller sold.
7,6:
✂ Evangelist-Archivet} associerer ligesom de flg. udtryk Cancelli og Artikler til kontor og jura, måske til en forbindelse mellem junkeren og centraladministrationen. »Den røde Bygning« blev opført netop 1716-21. -7,7: Mosis] latinens genitiv af Moses. - 7,7. Cancelli] omtrent = fagministerium.
8,5:
✂ Bibelens Postil] forklaring af Bibelen. Postil: den udlægning af teksten, som følger efter oplæsningen af den. - 8,8: Naturens Lov] ved at gøre naturlovene gældende over for Bibelen viser man sig som fritænker (naturalist, ateist).
909,2:
✂ Theologi] flertal af teólogus = teolog. Trykket ligger på 2. stavelse. - 9,3-4: begyndt ... forgaa] det er ukristeligt og kættersk at hævde, at verden er evig, d.v.s. uden begyndelse eller ende, da man så benægter både skabelsen og Dommedag og dermed den kristne forståelse af verdensforløbet og forholdet mellem Gud og mennesker. -9,6: St.Hans og Moses] der sigtes til Johannesevangeliets: »I begyndelsen var ordet ...« og 1.Mosebogs: »I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden ...«. - 9,7: saaser I let] Falster er ironisk, for det angivne ser man jo netop ikke. - 9,8: bliver] forbliver (ty. bleiben).
11,1-2:
✂ bag I Bibelen] her står Apokalypsen (Johannes' Åbenbaring). - 11,7-8: Og, hvis ey denne Torden var o.s.v. ...] jvf. ordsproget: »Var ej Torden, da lagde Trolde Verden øde« (Mau, 10.380). Efter folketro med rod i hedenskabet antoges tordenen at have magt over troldene.
12,3:
✂ taler] om brugen af bydemåde flertal se s. 65, punkt 2. - 12,7: Vaninus] italieneren Lucilio Vanini (1585-1619), der hævdede verdens evighed og benægtede sjælens udødelighed, blev brændt som kætter. - 12,8: Luthen BønderPræster] de lutherske præster giftede sig og fik bolig i præstegårde, til hvilke der var knyttet landbrug.
13,6:
✂ Dend anden Cromwell] i Cromwell (1599-1658), Englands Lord Protector, kunne Falster i det 18. årh.s ånd kun se hykleren, der brugte fromladenhed som skalkeskjul for magtbegær.
14,6-8:
✂ En Helligdoms Forræder o.s.v. ...] enevælden gjorde deltagelse i gudstjeneste og altergang obligatorisk som prøvesten på det rette samfundssind. Det kontrolleredes, hvem og hvor mange der gik til alters, og forholdet fik sin plads i vandelsattesterne (Edv. Holm I, s. 378). Adelen kunne tillade sig at tage lidt lettere på sagerne, men ikke at blive helt væk - hvortil kom, at den fornemme, blaserede kyniker, der ikke selv troede, ønskede religion og kirke 91 opretholdt som det beståendes politimagt (»Gemeene Folkes Busemand«, str. 20). For ham er gudstjenesten komediespil, men det er uklogt ikke at spille med.
16,1-2:
✂ Søndag hest paa Medicin anvende o.s.v. ...] den, der kunne tillade sig at bruge søndagen til legemets pleje, medens de andre sad i kirken og pligtskyldigst varetog sjælens, markerede derved, at han var hævet over hoben. Da Holbergs kandestøber er blevet borgmester, bliver det et af hans alamodiske forsæt, at han for fremtiden agter at bruge søndag formiddag til at medicinere (III, 4). Om Holberg har trækket fra Falster, kan ikke afgøres, men Falster har i hvert fald prioriteten. - 16,5: Gemeen] d.e. uden for rangklasserne. - 16,6: Folk af Luse-Krammen] tarvelige, simple folk. Luse-Kram: egl. gamle, brugte sager.
17,1-8:
✂ See! hvis I Præsten høre vil o.s.v. ...] strofen forudsætter, at den tiltalte vel har fuld tro på Gud, hans dom og nåde, men samtidigt underfundigt og verdsligt-juridisk agter at udsætte syndsbekendelse og anger, til han ligger på dødslejet. Med den fremgangsmåde får han fordelen af begge verdener: han har frit kunnet følge sine lyster her - og frelses alligevel bisset! -J.P.Jacobsens patetiske skildring i »Marie Grubbe« af Ulrik Chr. Gyldenløves sidste timer indeholder væsentlige træk af den holdning, Falster her anbefaler ironisk.
18,4:
✂ Munken] må som alle katolikker underkaste sig pavens afgørelse. - 18,5: Boskabr] indbo, bohave - også om det enkelte stykke møbel. - 18,6: Pilati Stats-Gemakker] idet lokaliteterne tilhører Pilatus, der handlede mod sin samvittighed, da han vaskede sine hænder, betyder StatsGemakker sikkert gemakker for statssager, d.v.s. for en politik, der går på akkord med samvittigheden. - Den anden mulige betydning er stadsgemakker, pragtsale.
19,2:
✂ Handtering] opførsel; handlemåde. 9220,7-8. slet Metal at kiende fra det bæste] måske hentydning til junkerens erfaringer fra spille- og værtshuse, hvor også falskspillere opererede (O. Nielsen, s. 208).
22,3:
✂ smurt] at smøre en vin = forfalske den. - 22,5: paa det at] for at. - Her som andetsteds flytter Falster trykket fra det til på. - 22,6: gemeen] se s. 67, punkt 4.
23,7:
✂ bon vivant] levemand, gourmet.
24,1:
✂ at] for at. - 24,2: disputere én noget] benægte ell. betvivle ens ret til noget. - 24,3: Patent] dokument, hvorved en rettighed o.lg. tilstås én.
25,1;
✂ Caresser] egl. klap, kærtegn, her = komplimenter, ros, smiger.
26,1-8:
✂ Fra Bordet gaar I da til Spil o.s.v. ...] da junkeren ikke fører eget hus, antager hans selskabelighed form af Forsamlings Pikkenikker, d.v.s. selskabelige sammenkomster (Forsamling = fr.assemblée), ofte - som velsagtens her -arrangeret som sammenskudsgilde (= piknik, fr. picnique). Når junkeren skal beskikke en Kort-Confect, kan det betyde, at han skal ordne det kortspil, der er som en dessert, en konfekt, efter bordet - eller også og måske snarere, at han skal benytte lejligheden til at indynde sig hos damerne ved på egen bekostning at sørge for de søde sager, som bydes og nydes under spillet (jvf. »Eders Traktamenter« 27,6): den investering vil give godt udbytte! (jvf. 27,8: »I nyder slige Renter«).
26,7:
✂ Skakkeri] sjakeri. At sjakre: handle ell. købslå på ufin måde. - 26,8: Elskerinder] ordet er uden udpræget erotisk indhold.
27,5:
✂ billigt] rimeligt.
28,3:
✂ douceur] dusør; gunstbevisning, erkendtlighed. -28,4: annammet) modtaget. - 28,5-6: At lukke deres Friheds Dør o.s.v. ...] da damerne har solgt deres frihed ved at tage mod hans opmærksomheder, står det dem ikke længer frit for at trække sig ind bag en lukket dør og lade ham stå 93 udenfor. - 28,7: cavere] kautionere, her = indestå for, at noget ikke finder sted. - 28,8: Svirigheder] besværligheder, vanskeligheder (ty. Scbwierigkeiten).
29,3:
✂ som] som om. - 29,4: Bestilling] embede; stand, samfundsstilling. - Den adelige lykkejæger skal bruge sit adelskab som blår i øjnene på folk. - 29,6: Helding] det øl, man drikker af hælding, er det sidste og dårligste, som kun kan tappes ud, når tønden lægges i en skrå stilling - på hældingen. - 29,7: udslå den dyre lekre Tand] talemåden »at slå den tand ud« betyder: at opgive det, man har tilstræbt, planlagt, ønsket. Svarende til den alm. betegnelse lækkertand kunne man også tale om at slå kaffe-, kød-, smør, vin-, æbletanden o.s.v. ud, d.e. lade sin lyst til kaffe o.s.v. fare. -29,8: Ebel-Skrelding] æbleskræl.
30,3-4:
✂ En Skilling mod en Daler o.s.v ...] da det må være långiveren, der skal vente, skal de to linjer antagelig forstås som ironisk anbefaling af den holdning, junkeren bør indtage. Over for långiveren skal hans bagtanke være: »Det må være nok, om den mand får en skilling igen for hver daler, han låner mig!«, d.v.s. han skal fra første færd være indstillet på at misligholde lånet. - 30,5: Moratorium] henstand. - 30,6: Registenng] officiel notering af dårlige betalere, foretaget ved domstolene (Danske Lov, 1-8-3). - Alle tryk har formen Registering. - 30,7: Skulv] skovl. - Skovl og spade = den begravelse, der frigør skyldneren fra alle forpligtelser.
31,3:
✂ Ildebrand.] brændsel. - 31,4: Skienk og Gave] som bestikkelse. - 31,5: Grund] jord, mark, ager. - 31,7: dend stund] når, såfremt.
32,3:
✂ Blok] udhulet træklods brugt som bøsse til indsamling af almisser. - Uanset, at Thaarups rettelse til Fattigblok går igen i ODS's henvisning til nærv. sted (idet ODS altid citerer Falsters satirer via Thaarups normalisering), er det muligt, ja sandsynligt, at Falster her vil have betegnelsen 94 læst i to ord: en fattig Blok bliver da en blok med fattigt indhold, men den profithungrende udbytter lader end ikke de småpenge ligge. -32,5: saasom} her og andetsteds hos Falster bruges dette ord til at betegne en angivelse som tilnærmelsesvis eller tilsyneladende. At forholde tjeneren hans løn og rettigheder er såsom, d.e. noget i retning af at liste hånden ned i hans lomme.
33,1:
✂ Trek.] = træk, d.e. trick, kunstgreb, kneb. -33,2: angelegen] magtpåliggende. »Hvad vægt skulle der ligge på, at man banker o.s.v. ...«. - 33,3: Dyst] fint melstøv. -Vendingen lyder som et ordsprog, men et sådant er forgæves eftersøgt hos Peder Syv og Mau.
34,6:
✂ Spanske Fluer.] fornemhedsgriller (Fluer i hovedet = nykker, griller, spansk = hovmodig, dum-stolt).
35,3:
✂ Hakkebret.] et strengeinstrument i rækken af klaverets forløbere. - 35,4-5: studere paa} gøre sig umage for, lægge vind på at opnå.
37,1:
✂ Clienter.] når man søgte højtstillede og indflydelsesrige personers hjælp i kapløbet om embeder o.lg. og derved korn i underordnings- og afhængighedsforhold til dem, blev disse højtstillede ens patroner og man selv deres klient - med betegnelser hentet fra det gamle Rom. For folk, der måtte begynde karrieren fra et lavt startpunkt, d.v.s. for de fleste, var det dengang næppe muligt at komme frem ad anden vej. Falster måtte selv betræde den, og forholdet nævnes ofte i hans satirer. -37,8: der agter ey at svære.] der ikke betænker sig på at sværge, selv om eden skulle være falsk.
38,5:
✂ gaa som en Spedalsk.] spedalskhed døde ud i Danmark i løbet af det 16. årh., så talemåden havde ikke længer rod i virkeligheden. - 38,8: Blakkes Hest at riide} bære sig underfundigt ad. - Ifølge Saxo var Blakke navnet på - eller øgenavnet til - den hirdmand, der forrådte Knud d.Hellige.
9539,2:
✂ Machiavellisten] efter florentineren Machiavelli (1469-1527), der skrev den berømte bog om »Fyrsten«, er machiavellist blevet betegnelsen for den hensynsløse statsmand, der forfølger sine mål uden skrupler, men bevarer skinnet. - 39,3-4: leve som en Jøde med en Christen.] d.e. tilpasse sig så snildt til omgivelserne, at man ikke støder nogen og dog bevarer sit eget væsen. I Danmark var jøderne henvist til en sådan akkommodation, indtil de fik fuld borgerret med forordning af 29.marts 1814. - 39,6: som Munk i Messe-Klæder] Falster anser den katolske messe for komediespil.
41,1:
✂ Frøiken] det plattyske vroiken (højty. Fräuchen) overtages af Falster (og Holberg) i formen frøiken. - Med enevælden blev frøken betegnelsen for adelens døtre. -41,3: rart] usædvanligt, ualmindeligt. - 41,4: Stempel] præg (på en mønt). - 41,5: Waldemars og Erichs Tiid] der tænkes næppe på nogen bestemt af vore middelalderkonger med disse navne.
42,2:
✂ artig] se note til 5,5. - 42,8 distillere] = destillere, her i bet. udskille, frarense.
43,7:
✂ Sehesteds Bog] Jens Steen Sehested (1635-98) skildrer i det moraliserende og satiriske digt Pigernes Dyd- og LasterSpeyl (1671) de første 30 år af kvindens liv, fordelt på 6 perioder à 5 år.
44,6:
✂ Adrienne] en løstsiddende, slåbroklignende damekjole med langt slæb. -44,7 - 8: hver sin røde Kiol til Ttenner] med henvisning til dette sted samt til Utid. Rang-Syge 5 mener C. W. Smith at kunne fastslå, at når rangspersoner gjorde visitter, tog de deres tjener med ind og havde ham stående bag stolen (Om Holbergs Levnet, 1858, s. 16).
46,4:
✂ Ringle-Pibe] rangle.
47,5:
✂ Kor] kår.
48,5-6:
✂ En Sveed... Heeden] som den syge er på vej til at blive rask, når han kommer i en sved, vil den sved, dansen 96 fremkalder, blive novicens første skridt ud af den børnesygdom, der hedder ærbarhed. Derefter vil balsalens hede, d.e. dens erotiske atmosfære, fuldbyrde i det indre, hvad der blev begyndt i det ydre. Når novicen da afstryger sveden, er hun modnet til optagelse i den kreds af kvinder, hvem livet har lært, at ærbarhed er et urimeligt handicap i kampen om mændene.
49,2:
✂ Ma Soeur] tiltale fra veninde til veninde (fr.), ordret: »Min søster!«. - 49,8. Hofmesterinde] guvernante, opdragerske (Læs: hov-).
50,1:
✂ Artigbed] se note til 5,5. - 50,3: Underskeed] forskel (ty. Unterscbied). - 50,6: Betler-Brev] de kvinder, hvem naturen har nægtet legemspragt, er henvist til at søge velyndere om hjælp til optagelse på en stiftelse. -50,8: Wartov] efter adskillige flytninger var den bekendte stiftelse dengang kommet til at ligge på den nuværende plads ( men endnu ikke i de nuværende bygninger).
51,1:
✂ Skiltet] om »at hænge skiltet ud« se Ond. Opt. 38,7 med note.
52,7-8:
✂ veed At leve] fordanskning af det franske savoir vivre, der jo netop bruges om kyndighed i det alamodiske.
53,3-4:
✂ Gulvet ... Taget] det lyder som en velkendt talemåde, men dens eksistens har ikke kunnet eftervises. Meningen er imidlertid klar nok. Der er tale om et minimum og et maximum: børneleg og børnelærdom er for lidt, når man som voksen skal begå sig mellem voksne. - 53,6: begegnes] ordet, der udtales som rim på henregnes, er passiv af begegne: behandle ell. tiltale, især på en uhøflig, foragtelig ell. uvenlig måde. Dette tyske låneord (ty. begegnen: møde, træffe) var almindeligt i ældre dansk.
55,2:
✂ fornemme] forældet sideform til fornem.
56,2:
✂ Railleri] spøg, spot, drilleri. - Trods ihærdig eftersøgning - også i sædeskildrende værker, som Det kgl. Bibliotek kun giver adgang til mod særlig tilladelse - er det ikke 97 lykkedes udgiveren at verificere de i det følgende omtalte grove practical jokes som faktisk forekommende. -56,5: Snuftobak] se note til Ond. Opt. 55,7.
57,3-4:
✂ Naar I faaer Øyne-Bryne fat o.s.v. ...] man ville uvilkårligt tro, at det drejer sig om damens egen demimondæne skønhedspleje, men den sproglige sammenhæng synes at tyde på, at det på en eller anden måde drejer sig om andres øjenbryn - herunder, at verbet kand er forbundet med to parallelle infinitiver, af hvilke den sidste (lure ... på) jo afgjort har andre som objekt. - 57,5 lure een Purgatzer paa} en purgats er et afføringsmiddel! - Hypotetisk kunne man tænke sig, at Falster her bruger et quid pro qvo, idet han af forsigtighedsgrunde anfører purgatsen som dæknavn for et elskovsfremkaldende middel, et apbrodisiacum. E. Fuchs: lllustnerte Stttengeschtchte, II, Die galante Zeit, München 1910, beretter s. 374-78 om den store rolle, som den »spanske flue«, d.e. stoffet kantharidin, spillede. Det virkede på få minutter, så når man behændigt fik det lokket i sin partner - i et forberedt glas vin, i en bonbon eller på anden måde - fik man omgående ham eller hende derhen, hvor man ville - »den Mann in einer solchen Raserei der Sinne, die den bestgespielten Widerstand überwindet«.
57,8:
✂ En Haandfuld Salt i Glasset] Saltet kan være salvolatile (= »flygtigt salt«), et kemisk produkt, man kom i vinen for at forstærke den berusende virkning.
58,5:
✂ bede Klygter] svidende vittigheder. Kløgt = snildt påfund, åndrighed, vittighed
58,7-8:
✂ Og hvis Forstand er ganske blind o.s.v. ...] damens vid lever af ofrene. Når ingen holder lyset, bliver det mørkt, d.v.s. man bliver blind - og den, der holder lyset, er efter den gængse talemåde til grin, nar, spot for andre.
59,2:
✂ passere] tilbringe.
60,2:
✂ Hvor stinker slige Pletter] idet udslæt af forskellig art 98 hørte til skrædderens arbejdsrisiko, talte man med foragt om skrædderpletter - således både i »Peder Paars« og i »Kærlighed uden Strømper«. - 60,4: sy Manchetter] at sy linned til en mand, specielt en skjorte, gjaldt fra gammel tid som en forborgen kærlighedserklæring. Det skønneste eksempel er folkevisen om Esbern Snares frieri.
62,3:
✂ meen] en skade, der gør hånden ubrugelig til syning og foden til at træde rokken.
64,4:
✂ anden Dagen] betyder oftest næste dag, men kan også betyde dagen før, som det efter sammenhængen er tilfældet her. - 64,6: Mave-Mund] = maveegnen, hjertekulen. - Et apotekerråd fra 1791 går ud på, at man skal smøre varm kamferolie på mavemunden.
65,4:
✂ Paa Hovedet at sette] d.e. være damen behjælpelig med at optårne datidens imposante frisure.
67,3:
✂ maa være fal] må stilles til rådighed.
68,2-3:
✂ Hvad Cours i Leve-Maade o.s.v. ...] Falster er her så kortfattet, at det går en smule ud over klarheden. Da der er tale om to levemåder, den gammeldags og den alamodiske, må der også blive tale om to kurser eller værdiansættelser: på fruentimmerbørsen er den gode i lav kurs, den slette i høj. Frøkenen må nu selv vælge, hvorledes hun vil investere. - 68,5: Underdan] undersåt.