Falster, Christian Noter og oplysninger

Noter og oplysninger

Om digtets personlige foranledning og indhold henvises til indledningen s. 44-56.

Medens den anden af digtets to episoder er selvoplevelse, er det tydeligt, at den første er fri fiktion.

Det ses af den beregnede tilrettelægning: til at begynde med skal alt gå så dårligt som muligt, hvorefter tingenes gang skal vendes til det modsatte, for at fortælleren kan få lejlighed til at anstille den kontraprøve (str. 33), der bliver det endelige bevis for episodens tesis: at egen slægt er værst. Prøven bliver mulig ved den lotterigevinst, der er det sikre tegn på, at det hele er digt.

Kreditor er handelsmand i Lübeck (str. 18). Da det er uklart, hvor broderen tænkes at bo og drive virksomhed, bliver det svært at forklare, hvad han mener med udsigten til at komme til at slide sin tid i Altona.

Efter sammenhængen må Altona være ét af to: enten debitors fristed eller hans straffested ((d.v.s. sted for gældsfængsel).

147

Som nævnt i Uforsv. Recom. 3 kunne fallenter finde asylfrihed i Fredericia. I håndskreven note i Chr. Thaarups håndeksemplar af hans udgave 1840 meddeles med Rahbek som kilde, at også Altona var fristed for gældbundne folk. Dette forhold er det ikke lykkedes nærv. udgiver at få verificeret. Hypotetisk kunne man tænke sig, at broderen hidtil har boet inden for Lübecks jurisdiktion, f.eks. i Hamborg, der også var Hansestad, men så har reddet sig ved at flygte den korte vej over til Altona.

Men hvad det end er, så er det under alle omstændigheder her noget ubehageligt at skulle slide sin tid i Altona.

Overskriften: I Holbergs tryk er digtet uden titel. Benævnelsen Om falske Venner stammer fra de oplysninger, som pseudonymen L. - vistnok C. A. Lund - fremkom med i Rahbeks »Minerva«, 1797, (se Danske Studier, 1980, s. 128-29).

Amicus certus in re incerta cernitur] den visse ven skelnes i det 'uvisse forhold, d.e. i nøden skal man kende sine venner.

1,1:

Philotimus] det græske navn betyder »den ærekære«. - 1,2: Kalmuker] denne betegnelse for medlem af centralasiatisk folk blev også brugt i betydningen: slubbert, bandit. - 1,3: Verdens Jøde-Land] den verden, hvor man kan blive offer for jøder i ordets diskriminerende betydning. - 1,4: Mameluker] egl. medlemmer af beredent korps i Ægypten. Her i betydningen: upålideligt, hyklerisk menneske, slyngel, usling. - 1,7: de Herodianers Slegt] herodianerne var et politisk parti, som Evangelierne slår i hartkorn med farisæerne (Mat. 22,16. Mark. 3,6). - 1,8: Kosaker og Tartarer] disse etniske grupper gjaldt som vilde, måske også røveriske, men det er uden medhold i sprogbrugen, når Falster gør også dem til slyngelagtige o.lg.

4,7:

Rooer-Glas] tørn ved roret; styring af et skib.

6,2:

Dukker] figurer fra sukkerbagerens bod (linje 4: af 148 honning ell. sukker). - 6,7; Vellyst] vellevned, overdådighed, luksus.

7,2:

sukret] skal utvivlsomt opfattes som Sukret - altså som substantiv.

9,2:

Forpligter] forpligtelser, løfter. - 9,7: figter] fægter.

10,7:

Hans Hustru da ey hielpe vil o.s.v. ...] nutidslæseren venter henvisning til samtidsforhold, men sin filolog-vane tro går Falster i stedet til den klassiske oldtid efter eksempler.

11,1:

hos Valerium] hos Valerius Maximus - en romersk forfatter fra 1. årh. ef.Kr., der udgav en samling moraliserende anekdoter og sentenser.

18,3:

en Indførsels-Dom] den insolvente var efter Danske Lov skyldig at lide Indførsel i sit gods, d.v.s. give kreditor ret til at gøre udlæg i hans ejendom. Ordet Indførsels-Dom anvendes 1-24-22.

19,6:

Manere] kreditorer. - 19,7: Altona] se de indl. bem. til nærv. satire. - Altona var dengang del af det danske monarki.

22,1:

lovet for] kautioneret for. - 22,3: Kor] kår.

23,6-7:

slog Hale i Vand med mig] slå hale i vand med én = bedrage, svigte vedkommende.

24,3:

Gieldner] debitor. - 24,3: Mesters-Spil] her måske = det sidste spil kort til afgørelse af, hvem der er den sejrende.

26,6:

Fæ] de umælende, dyrene.

27,1:

Snuftobak] snustobak.

29,7:

Lotteri] i Danmark forekommer de første lotterier 1719 og 1721.

30,2:

viste] vidste. - 30,8: Men der var ingen hiemme] d.v.s. at svogeren undslog sig.

32,3:

viste] måske, men ikke nødvendigvis = vidste.

34,2-3:

Venner kiendes, ey i en Springedans] jvf. ordsproget 149 Mau 11296: »Ven kendes i Nød og ikke i en Spring(e)-dans«. - 34,8: Galeere] sørøverskib.

36,2:

Patroner] se note til Leve-Regler 37,1. - 36,4: Limoner] citroner og dermed beslægtede frugter. - 36,8: Marven] dette ord kunne også bruges om hele den indre - blødere og saftigere - del af en frugt.

37,7:

Lovskikked] indrettet efter lovens forskrift. -37,7: Obligation] gældsbevis.

38,4:

en Myndling] nu: som en Myndling, se s. 66, punkt 3. -Bjørn Kornerup antager, at Falster i de første år i Ribe, d.v.s. før han blev gift, har været optaget i biskop Thuras hjem (Kornerup, note til s. 141).

39,3:

Paaskrift] anbefalende udtalelser, påført ansøgningen. - 30,4: Da til en Brud jeg beylte] d.e. da jeg ansøgte om at blive rektor for Ribe Katedralskole. - Se note til Uforsv.Recom. 28,3.

40,6:

for] i stedet for.

41,1-2:

Aften-Graad ... Morgen-Latter] ordsproget »Morgenlatter er ofte Aftengraad« (Mau 6592) vendes her om.

44,1-2:

Bemelte Herrer o.s.v. ...] af patronerne var Chr. Lente død 1725, Holstein 1736, medens Fr. Rostgaard stadig var oven mulde (til 1745).

46,3:

Tvetuller] tvekønnede væsener, hermafroditer. - Det forekommer mindre rigtigt, når ODS bruger nærv. sted som belæg for betydningen »billedl., ofte nedsæt, om noget, som hverken er det ene eller det andet; også: misfoster, vanskabning«, idet de mennesker, Falster her sigter til, jo faktisk er både det ene og det andet, både mænd og kvinder (med det sidste ord i nedsættende betydning).

48,4:

fiine] elskværdige, polerede (med bitone af listig, udspekuleret). - 48,6-8: Oprigtig ... Forsigtig] oversættelse af det Candide, sed caute, der var Falsters valgsprog. 150 Underskriften: Imprim.J.F.Ramus] den gængse formel for censors tilladelse til trykning og offentliggørelse. Først Imprim, (= imprimatur: må trykkes), derefter den for øjeblikket fungerende censors navn, her J. F. Ramus (1685-1769), der fra 1722 var professor i matematik.