Indhold
-
LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER ANDEN PART
- CHRISTIAN FALSTERS I. DISCURS. OM AT OPRETTE MUNKECELLER FOR NAVNKUNDIGE MÆND I STATEN.
- II OM PHILOLOGERNES OVERTROa).
- III OM MODERSMAALETS RET.
- IV OM DYRS ELSKOV TIL MENNESKER.
- V OM LIGS FREDLØSHED.
- VI PARADOXE MENINGER TIL BRUG I DET DAGLIGE LIVa).
- VII FYRSTEN SOM PHILOLOGUS.
- VIII RAAD OM AT REDUCERE VORE SKOLERS MÆNGDE TIL ET RINGE TAL.
- IX OM DE HEDENSKE SKRIBENTERS MAADELIGE TVISTIGHEDER.
- X OM FLERKONERI I STUDERINGERNE.
- XI PHILOLOGENS BIBLIOTHEQUE.
- XII VERDEN ET GALEHUSa).
- XIII OM GUDFRYGTIG TROSKYLDIGHED.
- XIV OM RECTORERS KALDSRET I DANMARK.
- XV OM HEDNINGERNES SKRIFTEMAAL OG ANGER.
- XVI OM ULDARBEJDETS GAMLE HÆDER.
- XVII OM DE GEJSTLIGE RANGS-PERSONERS EMBEDS-TEGN HOS DE GAMLE ROMERE.
- XVIII UNDERLIG INDSKRIFT I RIBE.
- XIX OM ÆRBAR USKIKKELIGHED OG USKIKKELIG ÆRBARHED.
- XX OM DE STUDEERTE STODDERE.
- XXI OM HUNDE SOM KIRKEVÆRGER.
- XXII OM NAVNETS HÆDER I GAMLE DAGEa).
- XXIII OM LEGEMETS OG SJÆLENS LASTER.
- XXIV OM SKOLE-STANDENS RANG.
- XXV TRANQUILLI PROBIa) LEVNED.
- XXVI OM DE GAMLE BYGNINGERS INDVIELSES-INDSKRIFTER.
- XXVII DE TI BUD FOR BOGLÆRDE FOLK.
- XXVIII OM DE GAMLE GRÆKERE, SOM VARE LÆRDE I LATINEN.
- XXIX MILITAIRE SPØRGSMAAL.
- XXX OM DEN GAMLE ÆRBØDIGHEDS OG BELEVENHEDS HØFLIGE ARTIGHEDER I DET SELSKABELIGE LIV.
- XXXI POLITISK RAAD IMOD EMBEDSMÆNDS UNDERSLÆB.
- XXXII OM HÆDERFULD HÆNGNING.
- XXXIII OM DET MENNESKELIGE ØJES RET.
- XXXIV OM DE GAMLE HEDNINGERS KIRKETUGT.
- XXXV MUSE-SPØRGSMAAL.
- XXXVI OM INDBILDT MODVILLIE.
- XXXVII OM BEGRAVELSES-SANGENS ALDER.
- NOTER OG OPLYSNINGER.
(Falsters egne henvisninger og håndskrevne tilføjelser er spatierede.)
Originalens titelblad udviser, at den er udkommet 1731 på samme forlag som første part.
- DEDICATIONEN OG FORTALEN.
- a) Otto Mandrup Rantzau var fø...
- I. DISCURS.
- II. DISCURS.
- III. DISCURS.
- IV. DISCURS.
- V. DISCURS.
- VI. DISCURS.
- VII. DISCURS.
- VIII. DISCURS.
- IX. DISCURS.
- X. DISCURS.
- XI. DISCURS.
- XII. DISCURS.
- XIII. DISCURS.
- XIV. DISCURS.
- XV. DISCURS.
- XVI. DISCURS.
- XVII. DISCURS.
- XVIII. DISCURS.
- XIX. DISCURS.
- XX. DISCURS.
- XXI. DISCURS.
- XXII. DISCURS.
- XXIII. DISCURS.
- XXIV. DISCURS.
- XXV. DISCURS.
- XXVI. DISCURS.
- XXVII. DISCURS.
- XXVIII. DISCURS.
- XXIX. DISCURS.
- XXX. DISCURS.
- XXXI. DISCURS.
- XXXII. DISCURS.
- XXXIII. discurs.
- XXXIV. DISCURS.
- XXXV. DISCURS.
- XXXVI. DISCURS.
- XXXVII. DISCURS.
- DEDICATIONEN OG FORTALEN.
- KORT BEGREB AF DISCURSERNES ANDEN BOG
Alle forekomster
↩
Det var Sommerferier og skønt Vejr, da jeg og adskillige Vennera) en Dag for at hvile Sindet gik ud til en yndig Lund i Nærheden af Ribeb). Vor Adgang til denne var igennem en Bondegaard, hvis Udseende og Ejermand indbøde os venligt. Vi gaa ind, sidde ned, snakke paa Bønders Maneer, og faa imidlertid ved et Tilfælde Øje paa et husligt Syn, som man ej møder allevegne, og som pludselig for Alvor vendte vort Sind til Forundring. Det var en spidst tilløbende Rede, aldeles lig de sædvanlige Bikuber, som en enlig Bi kunstigt havde dannet sig af Voks paa en tynd Fjæl eller Planke inde i Spisestuen i Nærheden af Vinduet, og i hvis Underside den paa Midten havde lavet sig en Vej, der baade tjente til Indgang og Udgang. Her er dens Skikkelse: