Indhold
-
LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER ANDEN PART
- CHRISTIAN FALSTERS I. DISCURS. OM AT OPRETTE MUNKECELLER FOR NAVNKUNDIGE MÆND I STATEN.
- II OM PHILOLOGERNES OVERTROa).
- III OM MODERSMAALETS RET.
- IV OM DYRS ELSKOV TIL MENNESKER.
- V OM LIGS FREDLØSHED.
- VI PARADOXE MENINGER TIL BRUG I DET DAGLIGE LIVa).
- VII FYRSTEN SOM PHILOLOGUS.
- VIII RAAD OM AT REDUCERE VORE SKOLERS MÆNGDE TIL ET RINGE TAL.
- IX OM DE HEDENSKE SKRIBENTERS MAADELIGE TVISTIGHEDER.
- X OM FLERKONERI I STUDERINGERNE.
- XI PHILOLOGENS BIBLIOTHEQUE.
- XII VERDEN ET GALEHUSa).
- XIII OM GUDFRYGTIG TROSKYLDIGHED.
- XIV OM RECTORERS KALDSRET I DANMARK.
- XV OM HEDNINGERNES SKRIFTEMAAL OG ANGER.
- XVI OM ULDARBEJDETS GAMLE HÆDER.
- XVII OM DE GEJSTLIGE RANGS-PERSONERS EMBEDS-TEGN HOS DE GAMLE ROMERE.
- XVIII UNDERLIG INDSKRIFT I RIBE.
- XIX OM ÆRBAR USKIKKELIGHED OG USKIKKELIG ÆRBARHED.
- XX OM DE STUDEERTE STODDERE.
- XXI OM HUNDE SOM KIRKEVÆRGER.
- XXII OM NAVNETS HÆDER I GAMLE DAGEa).
- XXIII OM LEGEMETS OG SJÆLENS LASTER.
- XXIV OM SKOLE-STANDENS RANG.
- XXV TRANQUILLI PROBIa) LEVNED.
- XXVI OM DE GAMLE BYGNINGERS INDVIELSES-INDSKRIFTER.
- XXVII DE TI BUD FOR BOGLÆRDE FOLK.
- XXVIII OM DE GAMLE GRÆKERE, SOM VARE LÆRDE I LATINEN.
- XXIX MILITAIRE SPØRGSMAAL.
- XXX OM DEN GAMLE ÆRBØDIGHEDS OG BELEVENHEDS HØFLIGE ARTIGHEDER I DET SELSKABELIGE LIV.
- XXXI POLITISK RAAD IMOD EMBEDSMÆNDS UNDERSLÆB.
- XXXII OM HÆDERFULD HÆNGNING.
- XXXIII OM DET MENNESKELIGE ØJES RET.
- XXXIV OM DE GAMLE HEDNINGERS KIRKETUGT.
- XXXV MUSE-SPØRGSMAAL.
- XXXVI OM INDBILDT MODVILLIE.
- XXXVII OM BEGRAVELSES-SANGENS ALDER.
- NOTER OG OPLYSNINGER.
(Falsters egne henvisninger og håndskrevne tilføjelser er spatierede.)
Originalens titelblad udviser, at den er udkommet 1731 på samme forlag som første part.
- DEDICATIONEN OG FORTALEN.
- a) Otto Mandrup Rantzau var fø...
- I. DISCURS.
- II. DISCURS.
- III. DISCURS.
- IV. DISCURS.
- V. DISCURS.
- VI. DISCURS.
- VII. DISCURS.
- VIII. DISCURS.
- IX. DISCURS.
- X. DISCURS.
- XI. DISCURS.
- XII. DISCURS.
- XIII. DISCURS.
- XIV. DISCURS.
- XV. DISCURS.
- XVI. DISCURS.
- XVII. DISCURS.
- XVIII. DISCURS.
- XIX. DISCURS.
- XX. DISCURS.
- XXI. DISCURS.
- XXII. DISCURS.
- XXIII. DISCURS.
- XXIV. DISCURS.
- XXV. DISCURS.
- XXVI. DISCURS.
- XXVII. DISCURS.
- XXVIII. DISCURS.
- XXIX. DISCURS.
- XXX. DISCURS.
- XXXI. DISCURS.
- XXXII. DISCURS.
- XXXIII. discurs.
- XXXIV. DISCURS.
- XXXV. DISCURS.
- XXXVI. DISCURS.
- XXXVII. DISCURS.
- DEDICATIONEN OG FORTALEN.
- KORT BEGREB AF DISCURSERNES ANDEN BOG
Alle forekomster
↩ d) Begge de nævnte mænd, grev Henrik VI af Reuss-Plauen og grev Roehus Friedr. Lynar (1708-81) trådte senere i dansk tjeneste. Den første blev siden amtmand i Sorø og overhofmester ved akademiet. Den sidste blev opdraget i huset hos den førstnævntes fader, trådte 1733 i dansk tjeneste og udnævntes 1735 til gesandt i Sverige. Angående hans senere betydningsfulde diplomatiske løbebane kan henvises bl. a. til Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 537-633. Familiens stamslot i Toscana hed Linari, og det er denne form af navnet, Falster anvender. Påfaldende er den af Falster anvendte navneform: Reus-Henrik VI i steden for Henrik VI af Reuss.