Dalgas, Ernesto Lidelsens Vej

7. Tekstkritik

✂ Grundlaget for teksten i nærværende udgave er førsteudgaven, 1903. I overensstemmelse med Dalgas* sidste redaktion af værket er der foretaget visse rettelser for at skabe forståelighed og indre konsekvens i teksten og for at skabe formel konsekvens i f.eks. titulatur og grammatisk tal, jf s. 295 om 1963-udgaven. Desuden er der et enkelt sted indføjet en læsemåde fra det bevarede manuskript, og enkelte henvisninger til afsnit og personer, der er fjernet i Dalgas' redaktion, er slettet. Åbenlyse tryk- og »sjuske«fejl er stiltiende rettet; inkonsekvent interpunktion er dog fastholdt. Fra afsnittet: »Hvordan var saa Frøken Prosa?« (side 117) og i resten af skildringen af sommeren på Stæremosegaard (og visse steder i henvisninger til denne) opretholdes ikke den fortællerfiktion, der indledes side 10 (den rene 3. personfortælling), men den erindrende Salomon taler selv med Det forsøg på gennemførelse af Dalgas' sidste redaktion, som er gennemført i resten af teksten, er af flere grunde ikke realiseret i disse afsnit. Dels er det ikke muligt af sproglige grunde, sådan som det ellers kan lade sig gøre ved at rette enkelte inkonsekvente ord, idet der her er tale om en grundlæggende 1. persons-erindringsform. Dels ville ethvert forsøg 297 på at ændre i skildringen af den aldrende, erindrende elskers overvejelser støde mod afgørende æstetiske hensyn. At der i disse afsnit er tale om mindelser om et tidligere trin i tekstarbejdet vidner også f.eks. navneformen »Else« i den oprindelige tekst til side 148,33 om. Den er her rettet til »Prosa« for at fastholde det helhedspræg på teksten, der er udtrykt i Dalgas' sidste redaktion.

✂ Der er således tale om følgende rettelser:

• Efter s. 17,34 udelades i overensstemmelse med redaktionen i hefte B: Saa læste han ogsaa om de uhyggelige Dyr Tardigrademe og mente at genfinde deres Skikkelse i Jødetrines Kagegrise i Henhold til en Bemærkning af hans Ven Sergenten.
• S. 20,2 det < vi
• S. 20,3 stænket < stænkede
• S. 20,3 sig < 05
• S. 22,15 Kæmnerens < Rodemesterens. Herfra og til side 75 er titlen Rodemester konsekvent rettet til Kæmner, jf. bogens første og sidste sider, der afspejler Dalgas' sidste redaktion.
• S. 24,38 meget < megen
• S. 27,10 hans < min
• S. 30,1 dem < os
• S. 36,20 og 21 Værtens < Verdens
• S. 36,21-22 er tilføjet: , hvor (...) Beværtning. Læsemåden stammer fra manuskripthefte B, s. 63.
• S. 49,3 den < vor
• S. 59,5 de < vi
• S. 65,28 Heiberg <Hejberg
• S. 68,5 Man < Vi
• S. 68,6 man < vi
• S. 78,33 i Skyttegade < paa Jagtvejen
• Efter s. 80,10 er følgende udeladt: og ønskede sig blot saa megen solid Ærlighed og Gedigenhed, som der var hos hans Ven, Skomageren, der ellers selv var af den romantiske Race.
• S. 85,21 Trappister < Trapister
• S. 90,3 Skyttegade < Ferdinandsgade
• S. 96,9 naturligvis < naturligste
• S. 110,14 dens < deres
• S. 110,16 Mælkegrød < Mælkebrød
• S. 112,11 ... Ideerne.« < ... Ideerne.
• S. 131,5f »Feinsliebchen«, »Feinsliebchen« < »Feinliebchen«, »Feinliebchen«
• S. 148,23f er følgende udeladt: og den store Folkefører og Skomageren
• S. 148,33 Prosa < Else
298
• S. 161,5 jeg Salomon, Salomon hersker over < Jeg, Salomon, Salomon, som hersker over
• S. 169,4 blødagtige < blødagtig
• S. 172,23 Skyttegade < Ferdinandsgade
• S. 179,29 Herrnhutterne < Hernhutteme
• S. 181,28 (o.a.st.) augsburgske < ausburgske
• S. 185,36 missionerer < missionere
• S. 199,14 Spolen < Skolen
• S. 206,6 Reliktfauna < Relieffauna
• S. 241,30 bestemte < bestemtes