Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

↩ Jeg standsede ikke Skovens flygtende Nymfe med noget Tilraab. Jeg saa mig med tilstrækkelig Selvironi om mellem Træstammerne og var aldeles ikke sikker imod, at Boulogneskoven mulig var befolket med Dryader, som havde mig til bedste, og som hvert Øjeblik ud fra det Usynlige kunde tilslynge mig et københavnsk Godaften, imens de smuttede bort, leende af fuld Hals.