Claussen, Sophus Uddrag fra Antonius i Paris (Danske Klassikere)

Nu grublede jeg over, om jeg ved Louvre uskyldig og oprigtig 32 turde sige, at det var mig en douleur at skulle sige Fruen Farvel. Men jeg blev overrumplet Vognen holdt pludselig stille: Louvre! I det samme smuttede Damen fra St. Cloud rank, i hele sin Højde ud: Bonsoir, monsieur! Og mens jeg endnu stod med Hatten i Haanden, saa jeg hende forsvinde hen ad Fortovet for ved Hjælp af sin billet de correspondance at finde Plads i en ny Sporvogn.