Indhold
-
Antonius i Paris (Danske Klassikere)
- Indbydelse til Rejse
- Opvaagnen i den fremmede Stad
- Romansk Verden
- Kogleriet i Boulogneskoven
- Rimerier under Vejs
- Obeliskerne, Palmen og Fyrretræet
- Bryllupper og Fester (Nopces & Festins)
- Den Nysgærrige
- Simplicitas Tilegnet en naiv og nysgærrig Veninde
- Blødende Rose
- Pariserinde
- Det Frankrig, som jeg søger ...
- Natten
- En Verden af Digtere
- Alliance
- Nyaars-Hymne
- Bryllupper og Fester (Nopces & Festins)
- Hyacinterne eller De smaa Tidsskrifter
- Til Johannes Jørgensen
- En Nat med Paul Verlaine
- Den skønne Propaganda Tilegnet Dr. Georg Brandes
- La Plumes Syvende Banket
- Den ny Poesi (Tilegnet Paul Verlaine som Tak for hans Digt.)
- Efterskrift til Antonius' Optegnelser
- Portræt af Foraaret
- Hvide Løgne
- Italien
- Quartier Latin
- De to Søstre paa Montmartre (Conte Cruel)
- Antonius og Ladislas
-
Valfart (Danske Klassikere)
- FØRSTE BOG
- I Silvios Løgne
- Ekbátana
- II Højere end Alperne - dybere end Middelhavet
- Toscanas Elever
- III Siena - Rom Løse Dagbogsblade
- Ankomst til Siena
- Maaltider i Siena
- Palmesøndag
- Cento cerini
- Protestantisk Vaar
- Unge udødelige
- Evangelium
- Udflugt i det senesiske Landskab
- Et løst Udkast
- Endnu Siena
- Tizians Roser
- Rom
- Pompeji
- ANDEN BOG
- FØRSTE BOG
Alle forekomster
↩ Claussen synes selv, at han må minde om baggrunden og forudsætningerne, for pludselig springer han i Et Kapitel om Farveglæde tilbage i kronologien og skildrer en kulrøgssværtet Silvio i Rapallo før mødet med Clara. Igen ser vi ham fristet af altfor imødekommende kvinder, som han ruster sig imod gennem arbejde: thi jeg vil arbejde - arbejde gigantisk paa et Værk om de ældste Broer i Italien (s. 275). Den holdning far sin beske kommentar med på vejen gennem beretningen om 321 bryderen Lenau, der får en tung kampesten lagt over brystet; to mænd søger så at kløve den med tunge hamre. Silvio oprøres over tilskuernes skinhellige holdning: dels ønsker de forestillingen standset, dels stiger deres forventning, som byrderne bliver tungere. Han væmmes ved denne Lyst til at opsøge Lidelse, denne fælles Ynkelighed, dette Hang til Selvplageri (s. 276) - men er det ikke også hans egen situation? Som igen er lig hans kristne Ven, Asketen N.N.'s?