↩ Paa det Portrait, paa den Buste, den Maske, Medaillon eller hvad det nu er, som den taknemlige Efterslægt i sin Tid opbevarer efter mig, vil den opmærksomme Tilskuer sikkert opdage et ligesaa mærkeligt som særdeles vel udviklet Organ. Man vil muligt uleilige sig med lærde Granskninger og speculative Undersøgelser, for at udfinde, hvilken Evne eller Lyst i en saa overordentlig Grad beherskede mig i levende Live. Jeg iler derfor med at forklare, at hvis et saadant Organ virkelig skulde vise sig, hvorom der iøvrigt ikke kan være nogen Tvivl, da maa dette være et hidtil uopdaget, for Driver-Lysten. Af alle mulige Tilbøieligheder, som pryder Manden, gode og slette, veed jeg mig nemlig ikke at være i Besiddelse af nogen saa prægnant som netop denne Lyst til at drive; jeg er født dermed, og den danner en integrerende Deel af min Characteer, om jeg forøvrigt har nogen. At ligge en Sommerdag paa den nylig slaaede, friske Hø og lade sig gjennemvarme af Solen, at see Skyerne seile i Luften, imedens man lader Cigaren slukkes, fordi det koster formegen Uleilighed, at holde Ilden vedlige, det er en Tilstand, som jeg foretrækker for enhver anden, og jeg reiser mig først, naar Sulten tvinger mig dertil. Om Vinteren foretrækker jeg en Gyngestol; og heri, synes jeg, ligger det bedste Beviis for, at det ikke er Magelighed eller Lyst til et cybaritisk Levnet, der characteriserer mig, men ene, som jeg før havde den Ære at bemærke, Driverlysten; hvilke Begreber man maa vel vogte sig for at forvexle. Tilmed, jeg gaaer meget eller rettere jeg driver gaaende; det er en af mine Hovedbeskjeftigelser, og den er vist ligesaa 8 opvækkende og forædlende for Aanden som den er sund og velgjørende for Legemet.