↩ Da jeg havde faaet Caracteren, og Personerne jeg vilde lade contrastere med hinanden udtænkt gav jeg mi<g til> at arbeyde, men i det faste Forsæt ikke at Lade nogen vide eller see det, førend jeg ikke kunde komme videre, da at viise Bornemann det og siige ham at min Latin var til Ende. Hver Morgen, sagde jeg til mig selv, i Dag gaaer det maaskee endnu, men hvad vil du faae til i Morgen? Jmidlertid voxede Materien under Arbeydet, og da jeg endte den fierde Act Blev jeg Bange, at jeg havde for meget Stof til den Femte.