↩ Dagen førend det spilledes kom Reverdil til mig og spurgte mig: Hvad er det for et Stykke, der skal spilles i Morgen, der tales meget om, at det skal være en Original? Jeg kiender slet ikke til det svarede jeg ham; man giør en Besynderlig Hemmelighed af det, saa vel som, hvem det er kommet fra, og derfor Bilder jeg mig ind at det nok Bliver Bierget der faaer en Muus. Er det en Original, svarede han, saa er Luxdorff vist Forfatteren til den. Hvor for det, spurgte jeg? Fordi jeg ikke troer nogen anden end ham i Stand til at skrive en god Comedie. Da det nu var umueligt at faae Horn til at tie længere saa maatte jeg enten jeg vilde eller ey Lade mit Navn sætte paa Placaterne den næste Gang, og det første Reverdil fik den kom han Løbendes over til mig, for saa vel at ønske mig til Lykke med det udmærkede Biefald Stykket havde faaet, som og at skiende paa mig, for jeg havde viist mig saa fremmet og tavs imod ham i denne Post. Det krævede Forsigtigheden, svarede jeg, paa det ingen forudfattet Meening mod Forfatteren skulde skade Arbeydet; thi hvor mange er der vel ikke i Publicum, der kunde 107 være af Meening med Dem, at ingen uden Luxdorpf kunde skrive en taalelig Comedie. Jeg er endnu af samme Meening, svarede Reverdil; At ingen uden han kunde skrive den, saa snart De ikke kiendte Forfatteren. Cassereren havde faaet Ordre af Directionen at Lade mig faae hvilken Loge jeg vilde have til mine Gode Venner, og da jeg fik at vide at Geheime Raad Carstens var meget forlegen for en Loge, saa skaffede jeg ham den, der var lige for min; thi da han den Gang Blev holdt den største Kiender, saa vilde jeg gierne have ham i Øyesynet, for om det var mig mueligt, af hans Lader og Miiner, at slutte mig til hans Dom.