Biehl, Charlotta Dorothea Uddrag fra Mit ubetydelige Levnets Løb

Jeg havde givet 8te Original Comedier og mange Oversættelser til det Danske Theatre uden at have faaet en eneste Skilling for dem, saa jeg hidindtil ikke havde høstet anden Nytte af mit Arbeyde end Ære, Skandskrifter, Critiquer og mange Fiender. Hvor glad blev jeg altsaa ikke, da der Aaret 1773 kom en Jndbydelse i Aviserne fra Directionen til at arbeyde for Skuepladsen, og hvorved ikke allene Priisen for hver Genre Blev fastsat, men endog foruden Betalningen 120 Lovet et Kongeligt Gratial til den Forfatter, som meest udmærkede sig. Til Kongens Fødsels Dag 1774 skrev jeg Synge Stykket: Den prøvede Troeskab. Da Directionen forlangede Stykket saaledes, at det kunde være fuldstændigt endskiøndt Epilogen, som sigtede til Dagen gik Bort, saa seer enhver, at det var dobbelt Arbeyde. Jeg sagde altsaa til Carstens at jeg haabede, at Directionen da ogsaa giorde Forestilling mig til Bedste angaaende det lovede Gratial, og da det var ubestemt, saa vilde jeg ønske, at det ikke maatte Blive Penge, men et Stykke, som jeg kunde fremviise, som et Beviis paa Hoffets Biefald af hvor liden Værd det end var. Carstens fandt denne Paastand ikke allene Billig, men troede endog, at det vilde have liden Vanskelighed, siden der var saadan en stor Mænge Nips efter Dronning Sophie Magdalene, men da Tiiden kom glemte Directionen mig og giorde Forestilling for Mad. du Tellie, der fik en ægte Carniols Daase med Guld fordi hun havde dandset en Aften paa Dansk Theatre i stæden for paa Hof Theatret; og mig forholdt man min Betalning for Stykket til hen i May Maaned da man først lod det spille tredie Gang.