Biehl, Charlotta Dorothea Uddrag fra Mit ubetydelige Levnets Løb

Sidst i Aaret 1777 havde Directionen forskaffet Bredal en Pension af 200 Rdr og sit Arbeyde Ligefuldt Betalt, men da den skulde først Begynde med 1778 saa døde han førend Qvartalet faldt. J Martij Maaned blev Warnstedt Directeur, og kort derefter lod Guldberg mig kalde til sig, og i Dronningens Navn gav mig et Sujet, som hun ønskede at see udført i en Comedie. Jeg anvendte al muelig Flid der paa, og da jeg havde det færdig sendte jeg det til Fredensborg. Baade Dronningen og Guldberg Biefaldt det i høyeste Grad; han flyede det selv til Warnstedt med Befalning at sætte det strax i Arbeyde til at spilles, men det er ikke spilt endnu, og lige saa lidet har jeg faaet den ringeste Betalning for det. Wessel, som af Phantasie, skrev et ubrugeligt Stykke 1784 skaffede Warnstedt 200 Rdr for det; men jeg, som efter høy Befaling anvendte mine yderste Kræfter paa et tørt Sujet kan med alle mine derom giorde Erindringer, ikke erholde noget.