↩ Disse Ovne, der havde set saa mange ømme Hyrdescener, og fra hvis Indre det Porcelæn er udgaaet, der nu udgør en Del af Rosenborg Samling, var i hele deres Bygning noget af det forunderligste, man kan tænke sig. Snævre og snavsede, skumle og skæve, skød de sig ud og ind, ligesom Skufferne i Datidens Dragkister. Hist var en Indgang, der en Udgang; her et Prøvekammer, der et Fyrhul; men var man én Gang sluppet ind i dette fortvivlede Virvar, kunde man være sikker paa ikke let at finde ud igen, og Mage til Skjulested for "Saltebrød" og "Røvere" fandtes ikke noget Sted i København. Kun gamle Hans og saa Onkel vidste Besked med det hele; den sidste havde det ved et gammelt Kort, gamle Hans gennem Erfaring. Da han kom til Fabrikken som Løbedreng, fyrede man endnu i disse forunderlige, alkymistiske Ovne; 24 nere blev de forladte, og de nye i den forreste Gaard opførte.