↩ Før rejsen søgte H.C. Andersen oplysning om Spanien i et samtidigt dansk værk, Chr. K.F. Molbechs En Maaned i Spanien (1848), som ifølge dagbogen optager ham (21/12 1861). Desuden var han i kontakt med maleren og arkitekten Jacob Kornerup, der havde berejst Spanien, og som støttede ham med oplysninger om praktiske forhold under rejsen. Kornerup skrev et par breve til Andersen, hvor han bl.a. besvarer konkrete spørgsmål: Kan man leve for 3 rigsdaler om dagen? Er vejene sikre for røvere? (8/1 og 10/1 1862). Først efter sin hjemkomst læste Andersen Kornerups bog om landet, Skildringer fra Spanien i 1860. Kornerup anbefalede Andersen et par nyere standard-guider til Spanien: Léopold Alfred Gabriel G. de Lavigne: Itinéraire descriptif, historique et artistique de l'Espagne et du Portugal (1859), og Théophile Gautier: Voyage en Espagne (1843). Endnu en rejsebog var Andersen til nytte, den grundige F.W. Häckländers Ein Winter in Spanien , I-II (1855), der er kilde til mange af de i teksten nævnte ballader. Men ud over sin standardviden om bl.a. spansk litteratur (Cervantes) rejste han temmelig nødtørftigt belæsset med viden til landet, når man tager i betragtning, at han ville skrive en bog om sin rejse. Det er måske mest korrekt at sige, at turen primært var en inspirations- og turistrejse, der gav et udbytte undervejs i form af en række rejsebreve til den danske presse og digte gennem de litterære kanaler, jf. s. 246f. i denne efterskrift. I Spanien er - bl.a. i kraft af, at han så lidt kom til at pleje sit image og sin "Erkjendelse" - så frisk og direkte skrevet, at den blev Andersens måske bedste rejsebog og et af de absolutte hovedværker i forfatterskabet.