Andersen, H. C. Uddrag fra Kun en Spillemand

Landløber: se n.t. s. 34. - Statsgjælden: den finansdeputerede konferensråd Chr. Birch (1760-1829) blev afsløret som bedrager, idet han i en årrække havde belånt statsobligationer, som han havde modtaget til kassation. - Dr. Dampe: J.J.D. (1790-1867) stiftede et hemmeligt forbund for at omstyrte enevælden og indføre en fri forfatning; han blev dødsdømt for højforræderi, men straffen ændredes af Frederik VI til livsvarigt fængsel, som han afsonede først i Castellet, siden på Christiansø indtil 1840. - Venturini: den tyske historiker K.V. (1768-1849) udgav 307 årbogsværket Chronik des neunzehnten Jahrhunderts, hvor de nævnte begivenheder omtales i bd. 17, 1823. - Mirabeau: fransk politiker (1747-91), som i kraft af sin veltalenhed spillede en afgørende rolle under revolutionen 1789. - Svend Dyrings Hus: tragedie af Henrik Hertz (1837), hvor heltinden forelsker sig i en ridder med ordene: »Der er Runer skrevet om Eders Mund,/ paa Panden og i Eders Øine brune.«