Andersen, H. C. Uddrag fra Skyggebilleder

Veien gik nu til Hohnstein, men først vilde vi gjøre en lille Afstikker, for at see det barokke Natur-Parti ved »Teufelsbrücke«. Fanden har 104 virkelig Smag! ethvert Sted der bærer hans Navn, eller hentyder paa ham, har det meest Pikante! det er de meest romantiske Egne man har sat i Forbindelse med hans Interesse. Som sagt, han har Smag, og det er da een god Egenskab. Den Vogn, som hælder, skyde alle efter, siger et gammel Ordsprog; alle tale ondt om Fanden, de tænke slet ikke paa, at han jo opfylder sin Pligt. Det er nu eengang hans Embede, at forføre Menneskenes Børn. Han er Prøvestenen i denne Verden, det er ved ham vi skal luttres for det Bedre; han er denne Kamp og Flamme, dette »aspera« paa Farten »ad astram«, og har her altsaa en vigtig, fortjenstfuld Rolle i Livets store Drama.