↩ Mødet med Tieck i Dresden er det punkt, som alle bogens linier stræber hen mod Det har samme vægt som Oehlenschlägers møde med Goethe, men markerer et skift i interessen fra det klassiske til det romantiske. Kontrasten Tieck-Goethe måtte springe en samtidig læser i øjnene, for kort før Skyggebilleder havde Oehlenschläger skildret sit møde med Goethe i sin tyske Selbstbiographie 1829 (udgivet i forbindelse med den tyske 18-binds udgave af Oehlenschlägers Schriften 1829-30), der året efter overførtes til dansk under titlen Levned.