↩ Der er ingen tvivl om, hvad det egentlig er, der åbner H.C. Andersens øjne for naturen, for den malerisk-romantiske natur vel at mærke, og får fantasiens blomst til at udfolde sig i hjertet Det er kærligheden. Skyggebilleder er gennemvævet med kærlighedsstemninger, mest elegiske eller bittersøde. Størstedelen af de indlagte digte er udsprunget af disse stemninger. Næsten enhver anledning gribes til at udtrykke kærlighedens kvaler. Det er en af de ting, der gør denne bog til så langt mere end en rejsebog. Den er en hjertebog, et bekesndelsesskrift om den uforløste kærlighed (Riborg Voigt havde samme forår, 1831, giftet sig med en anden). Rejsen væk fra kærligheden er en modningsproces, der lader Andersen opleve nye sider af sin digterevne.