↩ Endnu en gang er der grund til at fremhæve, at der med Skyggebilleder lægges op til en ny, en moderne romantik, der nok vedkender sig gæld til den gamle romantik, men er sig bevidst at stå i en opbrudssituation, hvor både jeg'et og omverdenen fremtræder i ny skikkelse. Er det en romantik, så er den i hvert fald helt bevidst skrevet ind i »det interessantes« tidsalder, som Andersen her er den første til at markere i dansk litteratur.