Andersen, H. C. Uddrag fra Skyggebilleder

ved et Besøg indenfor disse Mure: det følgende er ren fantasi. HCA så kun Sonnenstein udefra, jvf. hans dagbog for 8.6.1831. - Cherub: mægtig engel, blandt dem, der antages at stå Guds trone nærmest. - Chimære: fabeluhyre i den græske sagn verden. - Medusa: en af de tre gorgoner, skrækindjagende kvindelige væsener, hvis blik forstenede dem, det ramte. -forstyrret: ødelagt, fordrejet. - Tasso's Leonore: prinsesse Leonore d'Este, elskedes af den italienske digter Torquato Tasso (1544-1595). Denne kærlighedshistorie er det centrale i Goethes skuespil Torquato Tasso (1790). - Heine har ogsaa besjunget mig: Heine har ikke skrevet noget digt om Leonore. Meningen er, at den vanvittige kvinde ser sig selv som den for digteren uopnåelige kærlighed (som Leonore var det for Tasso), jv£ også det følgende. Adskillige digte i Heines Buch der Lieder (1827) handler om en umulig eller uopnåelig kærlighed.