Flemming Conrad Uddrag fra Romantik (1800-1870)

Det stabile billede bekræftes af Torben Frisches registrering i Dansk litteratur i gymnasiet 1910-71 (1977), der som forfattere til de hyppigst opgivne hovedværker opregner Blicher, Oehlenschläger, Heiberg, H.C. Andersen, Poul Møller, Chr. Winther, Paludan-Müller og H. Hertz sorteret efter hyppighed med Blicher øverst; det skal selvfølgelig noteres, at en inddragelse af læste tekstprøver kunne tænkes at modificere dette billede. Nyere undersøgelser af gymnasiernes pensum tyder på, at der sent i 1900-tallet sker en glidning i retning af at læse litteratur efter 1900; en sikker plads på pensumlisterne har dog fortsat Holberg og fra perioden 1800-70: Blicher og H.C. Andersen (se Lars Petersen i At læse klassikere, redigeret af Jørgen Hunosøe og Hans Henrik Schwab, 1991).