Flemming Conrad Uddrag fra Romantik (1800-1870)

Det skal imidlertid fremhæves, at Vilhelm Andersen samtidig skatter til Henrik Hertz' idé om 1824 som indledning til en særlig dansk-national poesi. Han nævner allerede med sympati Hertz' afhandling i Adam Oehlenschläger. Et Livs Poesi. Eftermæle (1900, s. 68 f.) og siden i Illustreret dansk Litteraturhistorie (bd. III, 1924, s. 455 og 499). I sidstnævnte værk benævnes året 1824 i overensstemmelse hermed som århundredets "andet Gennembrud [...] det folkelige (nationale). Poesi, Kunst, snart ogsaa Videnskab [...], ja Religion [...] er Glæde over Danmark" (bd. IV, 1925, s. 814 f.).