Vibeke A. Pedersen Uddrag fra Jacob Worm

Der var heller ikke, hvad vi i dag forstår ved et frit marked for kunstneriske frembringelser. Kun bogtrykkernes skillingstryk flød, underkastet markedskræfternes frie spil. Alle bøger, der blev trykt i Danmark, skulle have et imprimatur, dvs. en kongelig tilladelse til trykningen. I praksis var det dog universitetets teologiske professorer, der læste manuskriptet til bogen igennem og godkendte eller afviste den. Håndskrevne arbejder og afskrifter af disse kunne derimod cirkulere mere eller mindre anonymt i forskellige kredse.