Kongen greb dog først ind i 1680, da Worm med den anonyme disputats Idola Jeroboami (JWS I 182-257) ikke blot angreb kongen for at have tilranet sig kirkegods, men også for hans illegitime forhold til grevinde Sophia Amalia Moth. På trods af dronningen levede kongen åbenlyst sammen med den smukke Sophia Amalia, som han havde gjort til grevinde, og med hvem han havde flere børn. Dette angreb var så meget mere skæbnesvangert for Worm, da hans overordnede, biskoppen i Viborg, Søren Glud, var gift med grevindens søster. Ud over digtet gav Worms misbilligelse sig udslag i, at han ved de fine middage i byen nægtede at skåle for grevindens børn, som han ligefrem kaldte horeunger. Digtet cirkulerede hurtigt i mange afskrifter, og mistanken faldt på Worm som forfatteren.