Carl S. Petersens afsluttende vurdering rummer den tidsbevidsthed, der er så vigtig, når man beskæftiger sig med ældre tekster. Han mener, at vi på denne side af den store franske revolution 1789 og grundlovens paragraffer om ytringsfrihed næsten ikke er i stand til at sætte os ind i, hvor lille ytringsfriheden var i enevældens første årtier. Han ønsker at restituere Worm som andet end skandskriver og ser hans frembringelser som forløbere for det litterære vid, der først rigtigt trives i løbet af 1700-tallet, efter at en offentlig mening er vokset frem med fx P.A. Heiberg (s. 994-95).