Og i Haandtegninger fra samme år finder man Winthers mest byronske digt: "I et romersk Osterie. En Skizze" (Poet. Skr. III, s. 148). Formelt er det et fortællende digt af samme type som "Ringens Indskrivt", men nu med et nutidigt, om end eksotisk tema. Scenen er henlagt til et osteri lidt ude i den romerske Campagne, landskabet er ækelt og værtshuset er usselt, men der er fornemme gæster, en noget medtaget engelsk Lord og hans skotske ledsager. De venter på at den røver som har molesteret Lorden, skal komme og udlevere Ladyen mod en løsesum. Digtets pointe kommer i slutningen som antyder, for enhver at tyde, at røveren har nydt hende og hun ham, og på en måde er dette pikanteri dets hovedsag. Men dets egentlig kvaliteter er landskabs- og interiørbeskrivelsens beske realisme; og så den flegmatiske skotske vens replik. Den er kort og koncis, for den er et "Hm!" som ledsager og understreger hele digtets tone og handling, og som er anbragt med en usvigeligt sikker sans for rytme og timing.