Steffens' enestående betydning for den danske romantik er især blevet fremhævet af Vilhelm Andersen. Med disputatsen Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks Historie fra 1896 blev Steffens placeret som en afgørende faktor for udviklingen af den danske guldalderlitteratur, ved med sit ildfulde væsen at have formidlet den tyske romantiks ideer til især den unge Oehlenschläger. Seks år tidligere havde Valdemar Vedel i sin disputats, Studier over Guldalderen i dansk Digtning, været mere tilbageholdende. I alt væsentligt, skriver Vedel her, var Oehlenschläger modnet ved omgang med sine jævnaldrende, blandt disse især med brødrene A.S. og H.C. Ørsted, "men Steffens [sic] elektriske Paavirkning gav det Stød og de nye Elementer til, hvorved med Et det Hele krystalliserede sig" (V. Vedel: Studier over Guldalderen i dansk Digtning, 1890, s. 102). Ejnar Thomsen fortsatte og forstærkede i Omkring Oehlenschlägers tyske quijotiade fra 1950 Vedels linje. Det var, mente Thomsen, snarere de unge Ørsted'er end Steffens, der var den danske romantiks fædre. Steffens stod blot fadder til den.