Hvis den folkekære anekdote om Oehlenschläger handler om samtale, inspiration og den forjættende begyndelse på et markant forfatterskab, er anekdoten om Staffeldt på sin vis også en romantisk digtermyte, men med vægten på fagets omkostninger i form af gal eller genial isolation. Det drejer sig om et natligt stemningsbillede fra amtmandsgården i Schleswig, hvor Schack Staffeldt endte sine dage. Når den familieløse amtmand om vinteren ville skabe liv omkring sig, skal han ifølge pålidelig kilde have tændt lys i de mange ubeboede rum for at vandre hvileløst rundt i højlydt dialog med sig selv til langt ud på natten (Danske Studier, 1994, s. 77). Billedet gjorde indtryk på litteraturhistorikeren Kristian Arentzen, som skrev et lille portrætdigt, hvorfra det vist er rigeligt med to strofer (Folkekalender for Danmark, 1864, s. 108-111):