»Kilderne til Kundskab om Schack Staffeldts Liv flyde sparsomt«, skrev Georg Brandes i 1882 (Staffeldt: Digte, 1882, s. [12]). Det var han ikke den første til at mene. Litteraten Christian Molbech, der havde fået til opgave at ledsage den første samlede udgave af Staffeldts digtning med en biografi, stod med det samme problem. Af hans dagbog (sommeren 1850) fremgår det, at han, der betragtede sig som en faktuelt funderet litteraturhistoriker, havde sine betænkeligheder ved udsigten til at blive en slags romanforfatter: 'at skabe', skriver han, skulle betyde at frembringe noget af intet, eller af noget uegnet; »Jeg kan saaledes sige, at jeg kommer til at skabe S.s Levnetsbeskrivelse« (Morten Borup: Christian Molbech, 1954, s. 304). Sine betænkeligheder holdt han imidlertid for sig selv, og i 1851 udkom hans biografiske skitse. Den var ikke venlig, og den blev heller ikke venligt modtaget. Udgiveren af Samlede Digte, F.L. Liebenberg, havde selv haft aftalte planer om en biografi, men havde udsat den så længe, at opgaven var gået videre; først til en række andre litterater, som havde takket nej, til sidst var den havnet hos Molbech. Liebenberg følte sig tilsidesat, men han havde heldigvis for eftertiden brugt de mellemliggende år på at udgive store dele (omtrent 800 tættrykte sider) af Staffeldts tyske rejseoptegnelser, en samling breve og andre biografiske aktstykker (Samlinger, bd. I-II, 1847-51). Dagbogen dækker primært de første rejseår, 1796-98, som således hører til den bedst dokumenterede periode i Staffeldts liv. Den samvittighedsfulde udgiver havde i forbindelse med sin udgave skaffet Staffeldts efterladte papirer til København, og på hans opfordring havde en af Staffeldts kolleger fra Schleswig skrevet et 42 siders portræt, hvis førstehåndsindtryk dog er begrænset til de allerseneste, misantropiske år (jf. Danske Studier, 1994).