får digtet en biografisk pointering i retning af det melankolske. Evangelisten Johannes deltager i det idylliske optrin som betragter, som den der kom til at skrive historien ligesom Staffeldt skrev sonetten og rejste videre. I rejsedagbogen beskrev han, hvordan synet af en sådan huslig lykke varmede hans hjerte, »erstarret und eingeschrumpft vom Froste des Weltumgangs« (Samlinger, bd. I, s. 240).