Her, hvor den Deiligste var, her vil jeg min Tanke indvie,
Dette Forgaarden er til det alhellige Sted:
Her omvifter mig end den svundne Nærværelses Aande
Og i Tilliens Sand seer jeg de dvælende Fjed.
Reene, hvilende Luft! hvori hendes Aande nedsænked'
Denne himmelske Ro, Billedet af hendes Sjæl!
Tomme, eensomme Speil! der hænger du sjælløs, som Rammen,
Da en forvoven Haand Billedet skilte fra den.
Ak! hvi gjemmer du ei, hvad du saa villig modtager!
Øjentjener du er, hylder Nærværende kun