Hvad skal man kalde denne position? Det er en form for heroisk modernisme, der lægger vægten på den enkelte kunstners vilje til at påtage sig kulturens byrde og give afkald på lavere, menneskeligere fornøjelser. Men et blot subjektivt forehavende er der ikke tale om, og det skyldes den grundlæggende idealisme: det, som digteren ifølge sin idealistiske selvforståelse indfanger i sine »dristigt-skrevne Sving« er verden, som den er - ikke verden, som den fremtræder for en overfladisk betragtning. Det er digterens opgave at gøre sig til organ for verden, som den er i bund og grund. Det fremgår blandt andet af et stort anlagt mytologisk drama i Staffeldts debutsamling, »Prometheus eller Menneskets Skabelse« (SD 1 365). Prometheus er titan og som sådan i strid med de etablerede olympiske guder. Han skaber mennesket i sit eget opsætsige billede, og i første halvdel udstyres mennesket med alt, hvad der skal til for at tage kampen op med guderne. I anden halvdel af digtet nedbrydes det stolte projekt trin for trin, så mennesket sluttelig står tilbage som en tvetydig blanding af modstridende drifter, et udsat mellemværende mellem »Jorden og Himmelen«. Blandt de mest lovende titaniske gaver er selve digterevnen, den orfiske harpe eller lyre: