Først med Jens Anker Jørgensen (i essayet "Mennesket og verden hos Sibbern", i Den erindrende faun, 1968) har Sibbern fundet en forstående kritiker. Han behandler begge Gabrielis-romanerne og sætter dem i forhold til hovedtræk af Sibberns psykologiske tænkning. Hans tolkning af Efterladte Breve giver en tilfredsstillende forklaring på en række at de spørgsmål, der har optaget de tidligere kritikere, specielt om heltens mulige død og om forholdet mellem de to romaner.