Påvirkning fra den beundrede A. Oehlenschläger (1779-1850) og vel også fra A.W. Schack von Staffeldt (1769-1826) spores i digtene, fra L. Holberg (1684-1754) og J.H. Wessel (1742-85) i prosaen; men alligevel er Poul Møller digter i sin egen ret, og de fleste tekster bærer personlighedens uforvekslelige vandmærke. Hans foragt for al forstillelse, "Affectation" kaldet, og glæden over den nære virkelighed er hvad der møder læseren, også i de mørkere digte. Desuden må man fremhæve Møller som en af Danmarks største humorister i den egentlige betydning: Han formår at kalde på latteren og dét mere som adskiller humor fra komik.