I sin samlede anmeldelse af de to bind i en kronik i Tilskueren ("Harald Kidde: Aage og Else. Døden - Livet (1902-1903)", 1903) hylder Valdemar Vedel Kiddes værk som et løfte om, at man også i de store digtformer er på vej væk fra "Naturalismens Stene" (s. 928) og på vej mod en digtning der "gøre Brød for Hjerternes Hunger" (smst.). Han indvender dog, at Kidde har en svaghed for det poetiske i gammeldags forstand, men han er en rigtig digter.