Der findes selvstændige Kidde-essays i tre af de fire udgaver af samleværket Danske digtere i det 20. århundrede. I 1951 skriver Jørgen Helger et kombineret forfatter- og forfatterskabsportræt, der sætter Kidde i forbindelse med den tyske litteratur i første halvdel af det 20. århundrede. 1965 causerer Johannes Møllehave i essayet "Religiøs Tydning og Protest" over en række mindre forfattere fra perioden, specielt Harald Kidde og J. Anker Larsen. Særlig fremhæves temaet syndefaldet, seksuelt forstået. 1980 får Kidde igen et særligt essay, skrevet af Chr. Kock. Her fremhæves som et gennemgående projekt i såvel romaner som breve, at for Kidde var det at skrive led i en erkendelsesproces, der udviklede sig fra værk til værk, uden at han havde fastlagt en bestemt kurs fra begyndelsen. Dette synspunkt præger også nærværende portræt - og det er en følge af den nyere litteraturforsknings interesse for at se et helt forfatterskab i sammenhæng snarere end forfatterskæbnen. Endelig skriver Knud Bjarne Gjesing i 2002 i et kort essay bl.a., at Kidde i sine eksperimenter var så radikal, at han overskred sin tid og modernismen med, især med Jærnet, som Gjesing udgav i 1990 med en efterskrift, der er den til dato bedste tilgang til værket.